Kristian Østergaaard: Forventningens tid

koes@km.dk

 

 

I Betlehem finder man Fødselskirken, hvor man mener Jesus blev født. Her finder man underjordiske grotter – bl.a. Josefs grotte. Jesu papfar behandler vi ofte som lidt af en biperson, skønt han var et enestående menneske. Han bevarede hovedet koldt, da Maria fortalte ham, at hun var blevet gravid uden at have været sammen med en mand. Hvem ville have accepteret den forklaring? Josef var også en mand, der tog sine drømme alvorligt. Inde i grotten talte en engel til ham under søvnen og fortalte ham, at han skulle tage det lille Jesusbarn og Maria og flygte til Ægypten. Dermed reddede de livet.

Fortællingen om Josef understreger vigtigheden i at tage sine drømme alvorligt. Josefs drømme var rettet mod andre, så når drømme som handler om at gøre noget for vore medmennesker, skal vi følge dem.

Men drømme er svære at følge, der er jo rigeligt at være bange for, hvis man gerne vil være bange. Sneglatte fortove, podagra og terrorisme, ja lad os sige det som det er: Vi bruger meget af vores liv på at indrette os efter de ting, vi bilder os ind kan gå galt. I stedet for at satse på håb og drømme. Men livet er jo givet for at blive sat i spil og på spil – f.eks. i risikable projekter som vore medmennesker. Kristendom betyder ikke, at vi skal fornægte jorden og skynde os op i himlen, hvordan vi så end vil bære os ad med det, den betyder tværtimod, at himlen har rørt jorden, fordi Gud blev menneske, hvorfor vores liv på jorden er ladet med betydning. Det opdager man, så snart man håber på noget, drømmer om noget eller måske ligefrem savner nogen, for så er tilværelsen straks fyldt med forventning.

Adventstiden er forventningens tid, selv om vi ikke altid får det, vi forventede. Lille Amalie fik en gave, hun påstod, at hun altid havde altid ønsket sig – med den kostelige tilføjelse: ”Jeg vidste det bare ikke”.  Jomfru Maria ønskede sig ikke et barn, og så fik hun alligevel ét og elskede barnet.  Vi havde heller ikke bedt Jesus om at komme til jorden. Men han kom heldigvis alligevel.

Læs også: Stenen blev løftet     Men selv hvis ikke -    Konfrontationskurs    Josef - en overset helt...    Som brødre vi dele    Sommerlæsning    Uanset alt, skal du holde gudstjeneste    Lær os at holde tal på dem    Guddommelig inkonsekvens    Henrik Pontoppidans Lykke-Per    De skjulte velsignelser    Det man ikke kan tie om, ....    Vinter- og forårstro   Kím Larsen og kristendommen    Krabber og krig    Benny Andersen fik os til at smile    Forgabt i en Madeleinekage    Adventstid    Sorgens sprog    Nogen måtte gøre noget     De tre vise mænds gaver    Gensyn med Radiserne    Halfdans hokus pokus   Dan Turéll ...    Umådelige bagateller    16. juni 1904     Utallig som sand    Nedkastningschefen fra Sorø    Elefanten    De sidste ord    Troens gode strid    Martin Andersen Nexø    Sig sandheden skævt    Gud som den store kunstner    Det islandske mirakel    Den nye pagt    Mellemøstlig humor    Knud Vad in memoriam    Den evigt aktuelle Ibsen    Præstens Ord Længe leve underliggørelsen.docx    Præstens Ord Kristendommens kerne.docx    Suzanne Brøgger.....    Vær velkommen Herrens år