Da Tomas Møllehave begyndte som manuskriptforfatter på Den Danske Filmskole, forklarede han under præsentationsrunden: ”I ved måske nok, at jeg er præstesøn, og måske vil I spørge, om jeg er blevet tvunget til at gå i kirke. Men det er jeg nu aldrig blevet, og skal jeg kritisere noget, så er det, at min far altid gav mig for mange lommepenge. Og nu, hvor jeg skal klare mig selv, er det svært, fordi jeg er er vant til at få masser af lommepenge.”

    Herpå tog Nina Malinowski ordet: ”Hvis det er min tur, så vil jeg sige, at min far er digter, ateist og kommunist, og i modsætning til Tomas har jeg aldrig fået én krone af min far. Aldrig”.

     Så udbrød Tomas: ”Der kan du se, hvad der kommer ud af ikke at tro på Gud”.

   Ja, hvad kan der ikke komme ud af at tro på Gud? Under Oxford-bevægelsens omvendelseskampagne i 1930’erne var der en noget drikfældig præst, der blev grebet af bevægelsen spartanske budskab og omvendt. En af hans venner beskrev følgerne af præstens omvendelse således: ”Han er ikke til at kende. Han går slet ikke længere ud og danser om natten. Han er helt holdt op med at drikke. Ja, han er blevet så from så from.” Og så tilføjede vennen med oprigtig fortvivlelse i stemmen: ”Og lægerne står fuldkommen magtesløse!”

  Som præst kommer til man vie talrige mennesker, nogle gange går det godt, andre gange holder ægteskabet ikke. Eller som en mand udbrød, da han traf på sognepræsten: ”Du har begravet min far, og du har viet mig, og det vil jeg sige dig: Dine begravelser holder!”

     Apropos begravelser: En bedstemor fortalte, at hun var kommet med sit barnebarn forbi et hus med flaget på halv. ”Hvorfor hænger flaget sådan?” spurgte pigen. Bedstemoren svarede: ”Det er fordi, der er en, som er død.” ”Javel, kom det fra den barnet – og så nåede han ikke at hejse flaget helt op!”

    En anden version lyder således: Et barn på tre år ser et flag på halv og sige medfølende: ”Se, der er én, som er død på sin fødselsdag!”