Organist

 
 Merethe Lammert Køhl Hansen

 Egevangs Allé 8 4180 Sorø

 Tlf.: 51 36 13 22

 Mail: merethe@mlkh.dk

 

 











Merethe Lammert Køhl Hansen, født i 1977. Merethe begyndte tidligt at spille klaver og orgel. Først hos Margrethe Østergaard, tidligere organist og kirkemusikskoleleder i Kalundborg. Efter at have taget præliminær organisteksamen i 1994 blev hun optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København, hvorfra hun tog diplomeksamen i 2002.

I 2000-2001 havde Merethe et studieophold i Paris hos prof. Susan Landale i repertoirespil og prof. Naji Hakim i improvisation og var derudover organist ved Den Danske Kirke i Paris.

Hjemvendt fra Paris blev Merethe ansat som organist og korleder ved Vor Frue Kirke i  Kalundborg, inden hun i 2006 blev ansat som organist ved Sorø Klosterkirke. Samtidig tiltrådte hun som kunstnerisk leder for Sorø Internationale Musikfestival.

I 2012 grundlagde Merethe Sorø Klosterkirkes Drenge- og Mandskor og har siden bygget koret op med korskole, drengekor og mandskor med støtteforening og sangpædagog.

Siden  2015 har Merethe desuden undervist på dirigentkurser gennem Børnekorakademiet og færdiggjorde i 2018 en kandidatuddannelse i korledelse på Syddansk Musikkonservatorium hos Alice Granum.

Løbende har Merethe givet adskillige koncerter både som solist, dirigent og akkompagnatør i ind- og udland og har derudover deltaget aktivt i flere masterclasses i både orgelspil og korledelse. Hun spiller bl.a. i ”Den lille bitte opera”, der laver skolekoncerter gennem Levende Musik i Skolen. Hun er flittig som akkompagnatør i mange forskellige sammenhænge, både opera, lied, instrumentalister og continuo.