På lørdag d. 26. november er det 100 år siden skaberen af tegneserien Charles M. Schultz blev født. Han lader kloge Tomas fortæller om Bibelens Samson i en stribe: ”David rettede slyngen mod Samson og ramte ham med en sten i panden, så han faldt død om.” Viola spørger forundret: ”Hvad sagde Samsons mor til det?” Man smiler, men man kommer også til at forholde sig til et spørgsmål, som man ikke tidligere har tænkt over, hvor Samson altid bare har været indbegrebet af fjenden.

     Humor er at blive mindet om tilværelsens relativitet, som når Tomas understreger: ”Vi er for at hjælpe de andre.” Søren Brun svarer: ”Hvad er de andre så til for?”

     Tomas bygger et sandslot. Bygningen foregår med omhu og akkuratesse, og der er både tårne, glughuller, løbegange og voldgrave. Men da slottet står næsten færdigt, ruller bølgerne hen over det lille kunstværk, og snart er sandslottet jævnet. Og så ser man Thomas sidde eftertænksomt, mens han mumler for sig selv: ”Man kan lære et eller andet af det her, jeg ved bare ikke rigtig hvad”.

Dermed udtrykker Tomas noget almenmenneskeligt. Når tilværelsen går os imod, eller vore forventninger lider skibbrud, så spørger vi jo, hvad der er i vejen med vore sandslotte.

I en stribe spørger hunden Nuser Trine, hvorfor hun er blevet psykolog. ”Det er, fordi jeg har talent for at se andres fejl”, svarer hun. ”Hvad så med dine egne”, spørger Nuser. ”Dem har jeg talent for at overse”, svarer Trine.

  Samme Trine møder Søren Brun i december: ”Glædelig jul, Søren Brun”, og føjer så til: ”I disse dage synes jeg, at vi bør glemme alt gammelt nag og være gode mod hinanden”.

”Hvorfor kun i disse dage? Hvorfor ikke året rundt?” spørger Søren Brun. Trine svarer: ”Sig mig: Hvad er det med dig? Er du blevet fanatisk eller hva´?” Nej, det kan også blive for meget af det gode, men det ændrer ikke ved, at der fra Betlehem tilgik verden en så omfattende kærlighedserklæring, at den ikke bare kunne indpasses i dagligdagen, og det havde den bibelkyndige Charles M Schultz blik for.