Storm P. har en fabelagtig tegning, hvor man ser en klovn på en line med en vugge og en grav i hver ende. Det er godt billede af menneskelivet. Vi går på en lang line gennem livet, og hver dag er der en risiko for, at vi falder. Derfor bliver vi nødt til at tro på, at vi kan komme helskindet over. Ligesom linedanseren, der ved, at han falder, hvis han tvivler. Det er en beslutning om at tro på det, og i det øjeblik man virkelig lever, er tvivlen der næppe.

    Maleriet af linedanseren er gengivet i Poul Kragelunds fortræffelige bog ”Storm P. – klovn i livets cirkus”, der netop er udkommet på forlaget Hovedland. Kragelund minder i bogen om det evangeliske ved linedanseren: ”Som himlens fugle og markens liljer bekymrer han sig ikke om dagen i morgen, men glæder sig over at være til. For ham er livet en gave – han griber øjeblikket, tager festtøjet på og fortsætter sin vandring”.

     Kragelund bog giver også anskuelsesundervisning i, hvordan tilfældet kunne skænke Storm P. indskydelser. En formiddag gik Storm P. omkring i Frederiksberg Have og fik øje på en dreng, hvis forældre han kendte. Drengen var ulykkelig og græd. Storm P. gik hen til drengen og spurgte: ”Jamen, lille Freddy, hvad er du dog så ked af?” Og drengen tudede: ”De driller henne i skolen – alle sammen! Og læreren slår!” Storm P. trøstede den drengen, gav ham en mønt, og sagde: ”Gå du over til slikmutter på Frederiksberg Allé og køb dig en god stor is, Freddy. Du skal nok klare dig. Du har både overblik og underbid!” Det var en typisk bemærkning fra Storm P., der selv havde underbid. Mange år senere kunne den kendte skuespiller Freddy Albeck med smil på læben genfortælle historien.

   I øvrigt var Storm P. fremragende til at sige det andre ikke turde eller kunne sige. Storm P. definerede en gentleman, som en person, der kunne spille saxofon, men alligevel lod være. Og erfaring definerede han med disse rammende ord: ”Erfaring er alt det, man ikke gad, hvis man havde den.”