I en nylig klumme skrev jeg om Kaj Munk. Han havde også en berømt fætter, forfatteren Nis Petersen, de var jævnaldrende, og de blev begge opfostret hos slægtninge. De døde også begge under krigen. Kaj Munk for sin modstand mod besættelsesmagten. Nis Petersen for sin mangel på modstand over for sin besættelse – alkohol.

     Nis Petersen nåede alligevel at skrive en lang række tykke bøger, men en af hans bedste bøger er på kun 50 sider. Den hedder ”99 bemærkninger”, og den består af knap 100 sylespidse kommentarer. Heri skriver han: ”Der er to store hovedgrupper af bøger. En mindre, der hos læseren fremkalder medlidenhed med de skildrede personer. Og en større, der fremkalder medlidenhed med forfatteren”. Dette sidste er dog ikke tilfældet med ”99 bemærkninger”, som rummer mange lidenskabelige tilkendegivelser: ”Det er i kærlighedens lotteri som i ethvert andet, at man ikke kan spille på ottendele og samtidig forlange fuld gevinst.” Eller: ”Begejstring kan være en god drivkraft, men er ofte et dårligt ror”. Det er en tanke Nis Petersen fint følger op med en anden aforisme: ”En bondekone tog af medlidenhed sine får i stald om vinteren, og de døde af varme. Selv hjertet bør ikke regere enevældigt, men bør rådføre sig med sin forvalter hjernen”. Og noget lignende er Nis Petersen inde på et andet visdomsord: ”Det kan været et rørende udtryk for fromhed, når folk ”lægger alt i Guds hånd”. Men det kan også været et oprørende udtryk for dovenskab. Den fromme tillader, at Gud fylder hans arm med kraft og hans hjerne med tænksomhed. Gud er hverken støvlepudser eller skorstensfejer. Gud er Gud.”

     Ja, det er et kristent menneske, der taler i ”99 bemærkninger”: ”Aberne – lad kun være, at vi nedstammer fra dem. Det afgørende for mig må da blive at bidrage til, at vi fjerner os endnu en millimeter fra dem”.

   Da Nis Petersen lå for døden i 1943, spurgte han den kvinde, der vågede over ham: ”Hvor meget skal der til?” Kvinden svarede: ”Jesu Kristi blod renser fra al synd.” Da hviskede Nis Petersen: ”Så slår det til!”