Ved en af indfaldsvejene til New York kunne man se silhuetterne af de tre vise mænd og nedenunder læse teksten: ”Du ved godt, at det her bare er et sagn, så i år bør du i stedet hylde fornuften!”

    Reklamen er dog ingen opfordring til at bruge fornuften. Tværtimod. Det er omvendt. Det er et forsøg på at indsnævre tro til én bibelsk fortælling mange af os har hørt som børn og herefter kassere den, fordi den ikke skal tages bogstavelig i hver eneste detalje. Men med en sådan logik kan man jo også sige, at folk bør lade sig skille, eftersom ægteskabet ikke fuldstændig svarer til de fortællinger, folk hørte, da de var børn, hvor det hed, at prinsen og prinsessen levede lykkeligt til deres dages ende.

   Nej, når behovet for at orientere sig religiøst opstår, så skal man ikke søge tilbage til barndommens forestillinger, det gør man jo heller ikke på andre områder. Så forsøger man selvfølgelig at trænge ind til, hvad det er troen tilbyder én som et voksent, ansvarligt individ.

     Sådan som forfatteren Ayaan Hirsi Ali fortalte om det for et par måneder siden. Hun blev født i Somalia og fik siden asyl i Holland, hvor hun tog afsked med islam og blev ateist. Det er hun ikke længere: ”Så hvad ændrede sig? Hvorfor kalder jeg mig selv en kristen nu?” Svaret lyder: ”Jeg er gået over til kristendommen, fordi jeg i sidste ende fandt livet uden nogen åndelig trøst uudholdelig – faktisk næsten selvdestruktiv. Ateisme formåede ikke at besvare et simpelt spørgsmål: Hvad er meningen og formålet med livet? Og heldigvis er der ingen grund til at lede efter et eller andet new age sammekog. Kristendommen har det hele. Derfor betragter jeg ikke længere mig selv som en muslimsk frafalden, men som en frafalden ateist. Selvfølgelig har jeg stadig meget at lære om kristendommen. Jeg opdager lidt mere i kirken hver søndag. Men jeg har erkendt på min egen lange rejse gennem en ørken af frygt og tvivl, at der er en bedre måde at håndtere tilværelsens udfordringer på, end den som islam og ateismen havde at tilbyde”.