Alex er den samvittighedsløse forbryder i romanen ”A Clock-Work Orange”, som bliver arresteret og efter domsafsigelsen får et tilbud, han vanskeligt kan afslå. Alex kan få behandling for sin ondskab, idet man med den såkaldte Ludovico-teknik kan sørge for, at Alex mister enhver lyst til onde handlinger.

    ”A Clock-Work Orange” er en slags teologisk udfordring. Hvordan kan den almægtige og gode Gud tillade ondskaben i sit skaberværk? Forfatteren Anthony Burgess svarer med sin bog på spørgsmålet, og svaret er, at uden den fri vilje er der ingen godhed. Uden muligheden for at kunne vælge mellem godt eller ondt har et menneske ikke længere ansvar for sine handlinger. Burgess minder os om, at hvis godheden skal eksistere, så må det onde ikke blot eksistere, men muligheden for at vælge det onde skal også være til stede.

    Alex er et menneske, der med fuldt overlæg vælger det onde. Og da han efter behandlingen ikke længere kan vælge det onde, så er det onde ikke blevet erstattet af noget godt, men af noget uægte. Nok vælger Alex det onde fra, men han trang går stadig i den retning. Myndighederne har taget den frie vilje fra Alex, hvilket for Burgess er menneskets adelsmærke, eller som han lader fængselspræsten formulere det: ”Godhed kommer indefra. Godhed handler om valg. Når et menneske ikke kan vælge, ophører det med at være menneske.”

    Hertil bemærker lægen, der er ansvarlig for behandlingen: ”Det er finesser. Vi kan ikke tage hensyn til motiver eller etik. Vi er kun interesseret i at nedskære antallet af forbrydelser.”

    Burgess skildrer et samfund, hvor skylden er afskaffet, og hvor resultatet bliver den fuldstændige ufrihed i beton og behandling. Og alt dette sker ud fra den bedste mening. Romanen, der er filmatiseret, er et tankevækkende memento i en tid, hvor diskussionen om kunstig intelligens og robotter fylder meget og rejser spørgsmålet om, hvori det menneskelige består.