Forleden blev Naser Khader ordineret som præst, og han har i den sammenhæng berettet, at en muslim rasende meddelte ham, at han havde solgt sin sjæl. Khader svarede med et smil: ”Jamen, jeg fik en god pris!” Det er en morsomhed, men det er måske også en morsomhed, man kan reflektere over.  For hvad er det for en pris, vi får, eller hvad er det for en indsigt vi opnår, hvis vi fordyber os i Guds ord og slipper det i os selv, vi bruger for meget tid på og som ikke bringer os videre?

     En legende fortæller, at der i en indisk landsby var en mand, der havde en drøm. En stemme fortalte ham, at han næste dag skulle gå til landsbyens torv. Under det store træ, ville der sidde en mand med en kostbar gave. Da manden vågnede næste morgen, gik han straks hen til torvet under det store træ, hvor der sad en langskægget mand, som lignede en tigger og forklarede: ”En stemme i en drøm har fortalt mig, at du har en kostbar gave til mig”. Tiggeren kiggede i sin rygsæk og sagde: ”Jeg har ikke andet end den her, så det må være den, du skal have.” Op af rygsækken tog tiggeren en kostbar diamant. Manden greb den og løb hjem. Hele resten af dagen og natten tænkte han over, hvad han kunne gøre med de penge, diamanten kunne indbringe. Men om morgenen var han kommet på andre tanker. Han løb straks hen til torvet og rakte diamanten tilbage til tiggeren: ”Værsgo, her har du diamanten igen.” Tiggeren svarede: ”Jamen, du har fået den af mig.” ”Ja,” sagde manden, ”men når du så frit kan give den til mig, må du have noget, der er endnu mere værd. Vil du fortælle mig, hvad det er?”

     Se, det spørgsmål kan man jo fundere en hel weekend over, men så meget kan man vel sige, at nok taler Jesus om, at det er svært for en rig at komme ind i Guds rige som for en kamel at komme gennem et nåleøje, men man kunne jo også sige, at det mest aktuelle problem vel er at komme ind i den rige verden, vi allerede har fået skænket af Gud, og som vi altså i forvejen lever i.

     Måske handler diamanthistorien om det?