PETER PIRAT & EN BAROK SØRØVERHISTORIE

PETER PIRAT & EN BAROK SØRØVERHISTORIE

PETER PIRAT & EN BAROK SØRØVERHISTORIE

Onsdag 18. februar 2026, kl. 17:00
Sorø Klosterkirke, Akademigrunden 4, 4180 Sorø
Entré 100 kr. pr. person over 18 år.

Entré 100 kr. pr. person over 18 år.

Forsalg samt billetsalg på dagen. Dørene åbnes kl. 16.30.

“Peter Pirat og en Barok SøRøverhistorie” er en familievenlig koncert der bringer barokmusikken til livs gennem en fantasifuld fortælling og medrivende toner. Under koncerten inviteres børn og voksne på en rejse gennem de fire årstider med Peter Pirat, sørøveren Vivaldi og hans kattetarme-orkester, der møder spændende strabadser på sin vej mod det varme Costa Barocca. Vi oplever bl.a isnende kulde og bragende torden i Vivaldis årstider og hører katten Biber miave på tarmstrengene. Camerata Øresunds vision er at udbrede kendskabet til barokmusik, bl.a ved at inspirere næste generation af musikelskere. Vi tror på, at kunst og kultur er grundlæggende for børns udvikling og vores mål er at levere kunstneriske oplevelser af høj kvalitet, hvor børn og unge i fællesskab kan opdage glæden ved musik på en sjov og meningsfuld måde. Programmet inviterer børnene til aktiv deltagelse og piraten Inger leder alle trygt igennem historien, så selv de mindste kan være med. Klip fra koncerten findes her:

https://www.facebook.com/watch...

Aldersgruppe: Koncerten er målrettet til de 3-9 årige men børn og voksne i alle aldre kan nyde koncerten. Varighed: 40-45 minutter Medvirkende: Barokensemblet Camerata Øresund (10 musikere + en fortæller)
Camerata Øresund er et visionært tidlig musikensemble, som drives af passionen for barokmusikken, dens mangfoldige udtryk og fortryllende klangunivers.
Trods dybe rødder i barokmusikkens traditioner sætter vi vores eget præg på musikken med en personlig spillestil og en varierende approach. Ved at eksperimentere med koncertformen, søge nye veje i fortolkningen eller udforske sjældent repertoire, trækker vi musikkens overraskende sider frem og dermed belyser vi den fra mange vinkler. I et energisk og intuitivt sammenspil nyder vi at skabe musikken i nuet og ønsker at sprede musikglæde med vitale koncerter, som rammer et moderne publikum.
Ligesom det er vores mission at inspirere publikum, bliver vi også inspireret i mødet med andre musikere og kunstarter. I samarbejde med folkemusikere, komponister, dansere eller sangere får vi udvidet synet på de gamle instrumenters muligheder, og nye kreative idéer opstår.
Vores projekter spænder vidt: Sjældne musikalske genopdagelser, utraditionelle koncertformer, opera, nye bestillingsværker, store kendte værker med kor eller tema koncerter for børn. Uanset formen, er vores koncerter kendetegnet af smittende spilleglæde, personlig formidling og indbydende atmosfære – en atmosfære som inviterer publikum til et fællesskab omkring musikken og en berigende musikalsk oplevelse.
Camerata Øresund har sit hjemsted i København og har siden sin grundlæggelse i 2010 haft barokviolinist Peter Spissky som kunstnerisk leder. Ensemblet består af 9 faste musikere fra begge sider af Øresund, men udvides ved lejlighed med helt op til 30 musikere og sangere.

Køb billetter her:

https://soroeinternationalemus...

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed
  Sorø Klosterkirke - Akademigrunden 4, 4180 Sorø
  ·   Kirkekontor: Munkevænget 22, 4180 Sorø
      57832620
      dva@km.dk

Kontakt