Sankt Hans er en gammel nordisk midsommerfest, der markerer at dagene begynder at blive kortere. Ved Sankt Hans når dagen og lyset sit højdepunkt. Sankt Hans har navn efter Johannes Døber. Brydningen mellem lys og mørke, godt og ondt har man traditionelt ment, var særlig udpræget Sankt Hans-nat. Bregnernes frø modnedes den nat, og lagde man nogle frø i skoene, fik man evnen til at se skjulte ting. H.C. Andersen fortæller, hvordan han som barn hentede vand fra Mariakilden ved Dalumkloster Sankt Hans aften. Derefter satte han Sankt Hans urter i vandet hjemme i familiens køkkenet og frydede sig over, at urterne voksede frem. Det tolkede han som et tegn på at han skulle få et langt liv.

      Det er også H.C. Andersen, der i ”Fyrtøjet” fortæller historien om soldaten, der kom marcherende hen ad landevejen, hvor han møder den ækle heks, som sender ham ned i det hule træ til de tre hunde for at hente penge. Men ét løfte skal soldaten aflægge inden han begiver sig af sted. Han skal tage det fyrtøj med, som heksens bedstemor glemte, da hun sidst var dernede. Som sagt så gjort. Soldaten bringer fyrtøjet tilbage. Til soldatens undren vil heksen imidlertid ikke fortælle, hvad hun skal bruge fyrtøjet til. Soldaten insisterer på at få det at vide eller også hugger han hovedet af hende – og da hun ikke vil give efter: ”Så huggede soldaten hovedet af hende. Dér lå hun.” Hvad der siden sker i historien, har ikke noget som helst med heksen at gøre. Men sådan som hun ligger på landevejen i eventyret, er heksen i grunden blevet liggende lige siden. Heksen på Sankt Hans bålet kan derfor tolkes som et symbol på de onde kræfter, der skal svides eller brændes bort. Det er jo i virkeligheden også det vi synger om, når vi i Drachmanns vise synger om hjerter, der aldrig må blive tvivlende. For begynder man at tvivle på om, det nytter at kæmpe for en sag, har man allerede givet op. Tvivlen er da den heks, som vi ikke skal tøve med at sætte ild til. Det er således et budskab om at holde ud, at blive ved og ikke lade sig tvinge bort den rette vej.