10/09/2026 0 Kommentarer
Sognepræst Kristian Østergaard taler med forfatteren Suzanne Brøgger om hendes forfatterskab
Sognepræst Kristian Østergaard taler med forfatteren Suzanne Brøgger om hendes forfatterskab

Sognepræst Kristian Østergaard taler med forfatteren Suzanne Brøgger om hendes forfatterskab.
Netop udkommet er et udvalg fra debuten ”Fri os fra Kærligheden” i 1973 til ”Mischling – en frisørs bekendelser” i 2025 med titlen ”Suzanne Brøggers guldbutik”. Udvalget af Brøgger-tekster er besørget af digteren Thomas Korsgaard, der engang drømte, at Suzanne Brøgger bestyrede en butik.
Her kunne man få repareret keramik ved at benytte guldlim, så skårene trådte tydeligere frem, hvis de ikke ligefrem strålede af de dyrekøbte erfaringers glans: ”Poesien, skønlitteraturen, kunsten skaber trøst ud af skårene. Lige siden har jeg set Suzanne Brøggers forfatterskab som det – en guldbutik, der altid stod åben i form af hendes bøger, hvor det altid er muligt bladre op og finde en tekst, der bringer én videre i tanken, en tilfældig linje at suge næring af til resten af dagen, et spørgsmål, der giver én mod på de næste famlende skridt ud i tilværelsen.”
Suzanne Brøgger vil i samtalen med Kristian Østergaard fortælle om sit forfatterskab, der ofte kredser ”om det at forvandle sig – ikke på grund af, men takket være sine sår. Om at leve frem for at overleve ved at danne sit hjerte, skabe mening ud af det meningsløse med skriften, blive til sig selv som menneske.”
Kommentarer