Storm P. og julen

Storm P. og julen

Storm P. og julen

# Sorø Klosterkirke

Storm P. og julen

Juleaften var også noget helt særligt for Storm P. Eller som han engang udbrød: ”Jeg har altid været i mit hjem juleaften og føler stadig den samme barnlige fryd og glæder mig dag for dag til juleaften. Jeg holder bestemte traditioner i ære den aften. Mine hunde har f.eks. deres eget juletræ, pyntet med pølser, vaniljekranse og klejner og et lys i toppen – de plyndrer det på et øjeblik, når dørene slås op”.

    Storm P. var dog også optaget af gaver, for som han skrev med et rim: ”Selv om man med omtanke har købt gaver, kan det ikke nytte, for langt de fleste finder det morsomt at bytte.”

 Der kan være forskellige grunde til, at man vover sig ud i julemørket. I en flue møder to mænd hinanden med hver sin pakke. Kun en søvnig gadelygte belyser dem. Den ene siger: ”Hvad skal du?” Den anden, som også har en pakke, forklarer: ”Jeg skal ud for at bytte min julegave”. Den første svarer: ”Det skal jeg også. Skal vi bytte”.

En tegning viser to naboer, der træffer sammen, og hvor den ene har en rød og stærkt dryppende næse. Replikskiftet lyder:

”Hvordan gik julen?”

”Langsomt – jeg var indesneet sammen med min kone, og vi forærede hinanden hver en kæmpeforkølelse!”

    Som bekendt var Storm P. også meget interesseret i vagabonder, og han har en tegning, hvor vagabonden gribes af grantræet ude i naturen, fordi en stjerne på himlen står så lavt, at den ligner julestjernen på hans helt eget juletræ. Der er også en vagabond, som forklarer sin arbejdsløshed således: ”Som dreng lå jeg model til det lille Jesus-barn i Holmens kirke, men siden har det ikke været til at få arbejde!”

  Storm P. blev også spurgt af en journalist om han tegnede efter levende model. Svaret faldt prompte: ”Nisser er de eneste væsner, jeg tegner efter levende model.

På en tegning sidder en mand i en Fordvogn, sneen går hen over køleren, ja hen over taget. Ved siden af bilen ser man kun hovedet af en mand. Manden i bilen siger venligt til hovedet. ”Vil De ikke med ind og køre med mig?” ”Nej tak”, siger hovedet, ”Jeg er på cykel”.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed
  Sorø Klosterkirke - Akademigrunden 4, 4180 Sorø
  ·   Kirkekontor: Munkevænget 22, 4180 Sorø
      57832620
      dva@km.dk

Kontakt