Forlaget Gyldendal har netop udsendt et udvalg af Suzanne Brøggers tekster gennem mere end 50 år under titlen ”Suzanne Brøggers guldbutik”. Det kalder man også en antologi, som for resten er det græske ord for en blomstersamling. Og det er den unge digter Thomas Korsgaard, som har plukket blomsterne eller fremdraget højdepunkterne i Brøggers mange bøger.

    ”Skæbne er at give tilfældet blivende betydning”, skriver Brøgger, og det er om noget sandt vedrørende hendes omfattende forfatterskab, der i så høj grad trækker på de personlige erfaringer fra et liv, der fra begyndelsen af rummede mange vanskeligheder: ”Det lå ikke lige i kortene, at jeg helt sikkert ville klare mig i tilværelsen. For det er den samme kraft, der bruges, når man udvikler sig, som når man ødelægger sig selv.”

    Hvad har gennem et langt liv holdt Suzanne Brøgger oppe? Hun svarer selv: ”Det er troen, der har båret mig gennem mit vanskelige liv, og som bærer mig her og nu, den dag i dag.” Og hun beskriver, hvordan hun erfarer det under en julegudstjeneste: ”Tårerne strømmer ud til julegudstjenesten og er ikke til at standse. ”Glædestårer” som der står i ”Det kimer nu”. Fællesskabet, det mirakuløse, som kun kan være sandt to minutter ad gangen. At alle, uanset ”stand” og ”anseelse”, synger sammen til ”Herrens pris”, hvad det så end er. Til det ukendtes pris. Det, der rækker ud over som noget andet end os selv. Og vi synger ubevæbnede, sårbare, hengivne. Mange lidt generte. I et rum (med kalkmalerier), der er ca. 700 år gammelt, hvor den samme historie er blevet fortalt år efter år. En, historie, der i al sin enkelhed rummer en sådan mystik, at den kan tolkes på ny til alle tider. Det er klart, en sådan forfatter må være anonym. En sådan historie kan intet menneske lægge navn til, helt alene.”

   ”Suzanne Brøggers guldbutik” rumme naturligvis mange andre temaer, og en række af dem vil jeg tale med forfatteren om onsdag d. 28. oktober kl. 19.00 – billetter til arrangementet kan købes på sognets hjemmeside.